Vores behandler Mia Nedergaard Korsgaard Har lavet denne podcast
Livsveje er en podcast om mennesker, som har valgt at gå deres egen vej i livet for at leve et autentisk liv i harmoni med deres værdier.
I podcasten inviterer værterne Mia Korsgaard fra ReBeing Coaching og Stine Ørnstrup Clausen gæster ind i studiet til en snak om det at stoppe op og mærke efter, om man lever det liv, man ønsker, om at finde modet til at ændre på de ting, som ikke længere harmonere med ens værdier og om de udfordringer og konsekvenser, som det også kan have, når man vælger at begynde at gå sin egen vej i livet.
Alt for mange mennesker trives ikke i deres liv, men har svært ved at se, at der skulle være en anden vej for dem i livet.
De føler sig fastlåste, mellemtilfredse og længes efter mere glæde og overskud i hverdagen.
Ønsket med denne podcast er at kunne inspirere og give et indblik i de overvejelser, tanker og udfordringer, som gæsterne har haft i forbindelse med, at de valgte at gå deres egen vej og hvad de har gjort for at skabe et autentisk liv i overensstemmelse med deres livsværdier.
Lyt med på Spotify 🤍