For alle (Blid – ro – stressfri – åndedræt )
En række liggende og siddende stillinger designet til at skabe balance i nervesystemet. Du understøtter kroppen med enkelte rekvisitter som blokke, bolstre, puder samt tæpper, hvilket gør det nemmere for dig at opretholde den indre ro, mens du stimulerer og afslapper din krop. Du er i stillingerne i længere tid, hvilket medfører, at musklerne bliver mere afslappede. Når kroppen er stille, aktiveres det parasympatiske nervesystem, den del af det autonome nervesystem, hvor du genopbygger dine ressourcer.
Restorative yoga healer både krop og sind, reducerer og forebygger stress, skaber mere ro i hverdagen, mindsker nedtrykthed, angst, søvnløshed, muskelspændinger samt forhøjet blodtryk.
Det kan også hjælpe dig med at komme dig efter sygdom og tilskadekomst eller overvinde følelsesmæssige depression og angst.
For alle (søvnbaseret meditations teknik )
En række liggende og siddende stillinger designet til at skabe balance i nervesystemet. Du understøtter kroppen med enkelte rekvisitter som blokke, bolstre, puder samt tæpper, hvilket gør det nemmere for dig at opretholde den indre ro, mens du stimulerer og afslapper din krop. Du er i stillingerne i længere tid, hvilket medvirker, at muskler bliver mere afslappet. Når kroppen er stille, aktiveres det parasympatiske nervesystem, den del af det autonome nervesystem, hvor du genopbygger dine ressourcer.
Restorative yoga healer både krop og sind, reducerer og forebygger stress, skaber mere ro i hverdagen, mindsker nedtrykthed, angst søvnløshed, muskelspændinger samt forhøjet blodtryk.
Det kan også hjælpe dig med at komme sig efter sygdom og tilskadekomst eller overvinde følelsesmæssige depression og angst.
For alle (blidt – meditativt, terapeutisk )
Yin Yoga er energi, smidighed, balance og velvære. I Yin Yoga holdes de lange, dybe, blide og intense stræk i op til 2-5 min. ved hjælp af meditativ vejrtrækning.
Der arbejdes især med områderne hofte, lænd, ryg, skuldre og nakke med primært siddende og liggende stillinger. I stillingerne stimuleres og smidiggøres bindevævet i kroppen, og muligheden for at slippe stress, spændinger og blokeringer både fysisk og psykisk øges.
Du opnår velvære og fleksibilitet i både krop og sind. Med en guidet afspænding, får kroppen til sidst lov til at hvile, restituere og genopbygge.
For alle (dybdeafspænding- ro- åndedræt- meditation)
En stille meditativ yoga time, der med blide og bløde bevægelser, løsner og frigør dybt siddende spændinger i kroppen.
Med elementer fra yogaterapien vil der igennem timen være fokus på forskellige åndedræts- og meditationsteknikker.
En blid healende time for dig der ønsker mere ro, større bevægelsesfrihed samt øget kropsfornemmelse. En time der har fokus på at nulstille nervesystemet til en mere “stress-fri” zone.
Der afsluttes med en dybdeafspænding eller kort yoga nidra for indre balance.
For alle (blidt – meditativt, terapeutisk )
Denne time handler om nærvær og omsorg.
Timen foregår i et roligt tempo, hvor bevægelse og åndedræt forenes i et meditativt flow. At dyrke yoga på denne måde frigør spændinger, giver ro i sindet samt bidrager til mere livsenergi og øget velbefindende – både mentalt og fysisk.
Med elementer fra yogaterapien vil der igennem timen være fokus på forskellige åndedræts- og meditationsteknikker.
Yogastillingerne sættes nøje sammen, med formålet at berolige nervesystemet, sænke stressniveauet og styrke kroppens medfødte evne til at finde balance og velvære. Udover øvelser som styrker og smidiggør kroppen, vil der også være plads til meditation, dybdegående afspænding, blide stræk og restituerende hvilestillinger.
For let øvede (flow – aktiv – styrke )
Moyo (movement & yoga) er energisk flow yoga der har til hensigt at efterlade dig vitaliseret og harmonisk i krop og sind. Fokus på dynamisk, fri bevægelse, elasticitet i bindevævet og udfordring af din balance og styrke. Ikke så mange dybe stræk eller statiske stillinger, men masser af leg med og undersøgelse af de klassiske yogastillinger.
Vi starter og slutter i ro, men derimellem er der ellers en masse bevægelse.
Her er ingen regler 🙂
For alle (åndedræt- flow – meditation in motion) Velegnet for begyndere
En skøn yogatime med bevægelse, der smidiggør og styrker både muskler og led. Vi bevæger os igennem et roligt flow med pauser mellem stillingerne. Åndedrættet er i fokus, og du får tid til at fordybe dig i de enkelte stillinger. Elementer af blide stræk, styrke og balance flettes ind i timen, og undervisningen tilpasses den enkelte, så alle kan være med.
Timen vil give dig indgående kendskab til yogaen og dens gavnlige, afstressende virkning på sind, muskler og led.
Hvis du er begynder, vil du over tid få bygget et rigtig godt fundament for din yogapraksis.
Timen afsluttes altid med en afspænding, hvor både krop og sind finder ro.
For let- øvede, øvede (styrke – bevægelighed – balance)
Vinyasa flow er den mere dynamiske og aktive yogaform. Gennem timen vil du opleve, hvordan bevægelse og åndedræt smelter sammen. Med denne synkronisering af krop og bevægelse trænes sindet til at finde en meditativ tilstand med ro og stabilitet.
Her styrker du din fysiske krop samt balance. Sved på panden må forventes. Du vil gå fra timen styrket i krop, sind sjæl.
Når kroppen er åben og sindet roligt, bliver du guidet til fuldstændig afslapning under dybdeafspændingen.
For øvede (flow – styrke – fokus – balance )
Vinyasa flow er den mere dynamiske og aktive yogaform. Gennem timen vil du opleve, hvordan bevægelse og åndedræt smelter sammen. Med denne synkronisering af krop og bevægelse trænes sindet til at finde en meditativ tilstand med ro og stabilitet.
Her styrker du din fysiske krop samt balance. Sved på panden må forventes. Du vil gå fra timen styrket i krop, sind sjæl.
Når kroppen er åben og sindet roligt, bliver du guidet til fuldstændig afslapning under dybdeafspændingen.
For øvede (styrke – statisk – balance)
Denne time er en af de mere krævende hold i holdplanen. Klassen tager udgangspunkt i de klassiske Hatha Yoga stillinger.
Timen vil udfordre dig på styrke, balance og smidighed, og du vil opleve varme og flow i kroppen – og sved på panden.
Undervejs vil der være fokus på dit åndedræt, så du bruger din vejrtrækning bedst muligt i stillingerne og i flows, og du vil opleve, at både Planken og Det omvendte V er hvilestillinger. Det hele foregår i en uhøjtidelig atmosfære med plads til smil på læben.
Der er god tid til både at blive varmet op og til en kærkommen, afsluttende afspænding, der giver krop og sind den nødvendige restitution.
For alle (blid – stræk – smidighed)
Ved at træne yoga vil du, både som begynder og øvet, opnå større velvære såvel fysisk som psykisk.
Den enkelte yogatime varierer fra instruktør til instruktør, men den røde tråd er dynamiske sekvenser samt åndedrætsteknikker.
Undervisningen tilpasses den enkeltes behov, så selvom du er øvet, er der altid noget nyt at hente.
Vi afslutter med afspænding, og du rejser dig fra yogamåtten med en positiv og let energi til weekenden og den kommende uge.
For let- øvede og øvede ( aktiv – stræk- smidighed)
Du vil opleve flow og varme i kroppen på en behagelig måde. Vi arbejder med styrke, smidighed, balance og går videre med mere udfordrende stående yogastillinger.
Stillingerne kædes sammen til serier, hvor du roligt bevæger dig i takt med din vejrtrækning. Stemningen er uhøjtidelig, og timen giver plads til ro og fordybelse.
Den enkelte yogatime varierer fra instruktør til instruktør, men den røde tråd er dynamiske sekvenser samt åndedrætsteknikker.
Timen afsluttes med en afspænding, hvor yogaens gavnlige effekter på både krop og sind får lov at synke ind.
Let øvede (energi – stræk – smidighed)
Morning Power Flow er en time, hvor vi bevæger os i et dynamisk flow mellem åndedræt og skiftet mellem forskellige yogastillinger.
Det er med andre ord en time med et stort fokus på, at åndedræt og bevægelse får lov til at flyde sammen i én helhed. Da dette er et morgenhold, arbejder vi med varme, styrke og power for at skabe et fundament af masser af energi og indre ro til resten af din dag.
Timen afsluttes altid med 10 minutters savasana (hvilestilling).
En perfekt start på dagen.
For alle (blidt – smidighed- ro)
Blid vinyasa er en time, hvor vi bevæger os i et roligt og nænsomt tempo, så alle kan deltage.
I denne time benytter vi os af elementer fra yin-yogaen, hvor vi giver kroppen tid og plads i bestemte stillinger for at opnå en dybere afspændthed i både krop og sind.
Vi slutter altid timen af med en god lang savasana (hvilsetilling), så du kan blive sendt på weekend med masser af indre ro og nærvær med dig selv og dine omgivelser.
For alle (blid – stræk – smidighed)
Yin Flow er en kombination af klassisk Yin Yoga, hvor vi igennem siddende, liggende og knælende stillinger giver efter for at åbne op og lege med dybe bindevævsstræk, der både løsner op for spændinger og skaber mere smidighed samt blide sansebaserede bevægelser, hvor vi flyder saligt ind og ud af stillingerne.
Altså en sammensmeltning af skiftevis statiske stræk og dynamisk bevægelse.
Du vil blive guidet igennem en blid og tryg yogatime, med fokus på fysisk såvel som mental velvære.
En perfekt start på dagen.
For alle (meditation-blide stræk-lyd)
Lad os sammen forbinde lyd og bevægelse. I denne time arbejder vi med frigørelse af krop og sind gennem åndedræt (kundalini øvelser), blød bevægelse og blide stræk til lyden af klangskåle.
Du vil kunne opleve brug af bolde til bindevævet eller andre hjælpemidler.
Klangskåles vibrerende lyd guider derefter sindet ind i en meditativ tilstand, en dyb ro, og kroppen finder ned i ro og hvile, hvilket beroliger nervesystemet.
VÆR DEN første til at modtage NYHEDER fra YOGIMIND
Giv et gavekort, til én du holder af.
Du får tilsendt et gavekort indeholdende en gavekort-kode, som du kan “pakke ind” som du ønsker. Send koden til én du holder af, så kan de indløse gavekortet via deres login (eller ved at oprette ét) her på Yogimind.
© 2024 | Copyright af Yogimind